Mr. Danfoss… en whistleblower?

ARTIKEL FRA: https://www.facebook.com/DybbolBankeSkansegaarden

Det kunne være drejebogen til en Netflix-serie om korruption, intriger, politisk magtmisbrug og store penge – men det er faktisk blot øjebliksbilleder fra den virkelige verden i Sønderborg.

Læs her, hvad der sker, når de store hanner føler, at idyllen ved det lokale vandingshul bliver forstyrret. Kort sagt: hvordan jungleloven bruges til at opretholde den stærkestes ret.

En dag i efteråret 2020 ringede telefonen hos en chef i den danske afdeling af Waterland, en af Europas største kapitalfonde. Waterland ejer blandt andet telefonivirksomheden ipnordic.

En mand præsenterede som Jørgen Mads Clausen, chairman of the Board i Danfoss, en af verdens største virksomheder inden for deres felt. Han gjorde det klart, at det handlede om en whistleblower-henvendelse.

I første omgang troede den danske chef ikke helt på, at det var selveste Mr. Danfoss, der ringede, da en henvendelse af den type fra en toperhvervsleder normalt altid vil komme gennem en advokat. Jørgen Mads Clausen fik ham dog overbevist om sin identitet.

Når der blæses alarm i en større virksomhed, er der en helt fastlagt procedure, der skal følges. Den danske chef stoppede derfor straks Jørgen Mads Clausen og bad ham tage kontakt direkte til den eksterne specialafdeling, der håndterer whistleblower-henvendelser for koncernen. Ingen med relationer til den anklagede må være involverede i behandling af den type sager.

Da Mr. Danfoss landede i den rigtige afdeling, gik den helt store (og ekstremt omkostningstunge) maskine i gang.

Alvorlige anklager mod Charles Ginnerskov

Når chefen for en af Europas største industrikoncerner tager kontakt, så giver det taletid, og der bliver lyttet.

Mr. Danfoss havde en historie om ulovligheder, som foregik i Sønderborg området, og i hvilke Skansegårdens ejer og ipnordic direktør Charles Ginnerskov, ifølge Mr. Danfoss, var en central person.

Henvendelsen blev selvfølgelig taget meget seriøst. Først og fremmest fordi en whistleblower er et drastisk tiltag. Men måske blev den taget endnu mere seriøst, da det var en meget magtfuld mand, der fremførte anklagerne mod en medarbejder i koncernen.

Derfor satte Charles Ginnerskovs arbejdsgivere et af Danmarks mest anerkendte advokatfirmaer på opgaven. De undersøgte samtlige anklager, som Jørgen Mads Clausen havde fremsat.

De gravede hele Charles Ginnerskovs livshistorie igennem og vendte enhver sten for at finde snavs. Absolut intet skulle overlades til tilfældighederne, nu hvor whistleblowerlinjen var blevet aktiveret.

Sagt på godt jysk blev tingene meget ubehagelige for Charles Ginnerskov og sikkert også for hans arbejdsgiver. Men alt blev gennemført effektivt og professionelt.

Falske anklager og dumhed på dumhed

Flere måneder senere landede den tunge rapport på bordet i direktionslokalet i Waterland. Den viste, at ingen af Jørgen Mads Clausens anklager var sande, og den frikendte Charles Ginnerskov helt.

Samtidig konkluderede rapporten, at henvendelsen, set i bakspejlet, næppe kunne karakteriseres som en reel whistleblower alarm.

Jørgen Mads Clausen var bestemt heller ikke den mest oplagte whistleblower i denne sag. Han var ikke medarbejder i Waterland. Han havde ikke haft nogen erhvervsmæssige kontaktflader til Charles Ginnerskov, og han havde tydeligvis heller ikke på nogen måde researchet de anklager, han fremførte. Men, hvor havde han så de luftige anklager fra?

Man kunne tro, at det var Peter Hansen, der havde forfattet anklageskriftet. Det var nemlig de samme luftige anklager, som Venstrepolitikeren (og bestyrelsesformanden i JydskeVestkysten) havde fremsat tidligere.

Men hvorfor fremsætter en både garvet og utvivlsomt meget begavet topchef dårligt underbyggede anklager mod en lokal iværksætter?

Har det haft betydning, at Jørgen Mads Clausen har været forretningspartner med Peter Hansen i flere selskaber (heriblandt også konkursramte)?

Formålet med både Peter Hansens mange falske anklager og Jørgen Mads Clausens whistleblower ser ud til have været at miskreditere Charles Ginnerskov og lægge pres på blandt andet Ginnerskovs arbejdsgiver for at stoppe Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegårdens afsløringer af Peter Hansen og hans venners tvivlsomme moral og økonomiske aktiviteter.

Det er let at se, hvorfor det var et stort ønske hos Peter Hansen, men hvorfor var det så vigtigt for Jørgen Mads Clausen?

Clausen har, ud over sin markante position i dansk erhvervsliv, også royale titler som Kammerherre og Ridder af Dannebrog at leve op til. Det burde sikre en fast kurs på det moralske kompas.

Jørgen Mads Clausens virksomhed, Danfoss tjente i 2020 knap 5 milliarder kr., så han burde have råd til de bedste rådgivere, der kan købes for penge.

Hvad var det, der fik ham personligt til at udføre noget, der ligner en vennetjeneste for Venstremanden og konkursrytteren Peter Hansen?

Danfoss er naturligvis en af de virksomheder, der også har en whistleblower linje, så Clausen var fuldt ud klar over, hvilke konsekvenser det har at aktivere en sådan henvendelse, og hvor megen dokumentation det kræver af virksomheden, og hvor store omkostninger det medfører.

Mr. Danfoss afsløret af Peter Hansen

Det kan også undre, at Jørgen Mads Clausen selv tog kontakt og gjorde det klart, at det handlede om en whistleblower-henvendelse.

Den mest sandsynlige grund må være, at han mente, at det ville sikre ham 100 procent anonymitet. Det ville det reelt set også have gjort, hvis ikke det var for endnu en dumhed – denne gang fra Peter Hansen.

Det daværende byrådsmedlem fortsatte nemlig, gennem en lang mailkorrespondance, pressionen mod Charles Ginnerskovs arbejdsgivere. I en af disse mails afslørede Peter Hansen selv Jørgen Mads Clausens navn og hans rolle i kontakten til whistleblower-linjen.

I øvrigt var Peter Hansen arrogant nok til at bruge sin officielle Sønderborg kommune mailkonto til pressionen.

Det er grunden til, at vi dengang kunne fremlægge dokumentation for korrespondancen og nu kan fortælle denne historie. Tak Peter.

Eksempler på dygtigt PR-arbejde

Kunne sagen have været håndteret mere smart? Ja givetvis, hvis ikke Clausen var gået solo. Danfoss har en af landet dygtigste presseafdelinger, som eksempelvis tæller tidligere rådgivere for ministre.

Danfoss Media Relations har dog næppe været med på råd og har heller ikke efterfølgende været ude med en kommentar til denne sag – til trods for at Clausen repræsenterede Danfoss koncernen i hans henvendelse til whistleblower-linjen.

Danfoss Media Relations har ellers igennem tiden været yderst dygtige til at håndtere følsomme sager for den sønderjyske virksomhed. Et godt eksempel på et imponerende PR-arbejde er håndteringen af Himmark forureningen.

Himmark-forurening er kategoriseret som generationsforurening

I 1950’erne og 1960’erne opstod der kraftig forurening på Himmark Strand, efter at affald fra Danfoss’ produktion blev bortskaffet ved at grave det ned.

Forureningen har bragt Danfoss ind på den lidet attraktive plads blandt Danmarks 10 største forurenere. Forureningen ved Himmark Strand på Als er nu officielt en generationsforurening.

Udtrykket gives til giftdepoter, hvor håndteringen vil koste mindst 50 millioner kroner, og hvor forureningen vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved den.

Region Syddanmark har indført badeforbud ved Himmark Strand efter fund af vinylklorid. Stoffet kan give en sjælden leverkræft. Fordi stoffet er så giftigt, er den tilladte mængde sat til 0,05 mikrogram per liter. I en enkelt vandprøve udtaget i vandet under havbunden ved Himmark er der blevet fundet et indhold på 60.000 mikrogram af det kræftfremkaldende stof per liter.

Ifølge Region Syddanmark kommer prisen for fjernelse af forureningen på Himmark Strand forventet til at ligge et sted mellem 133 millioner kroner og 172 millioner kroner.

Trods det, at denne forurening rangerer i top 10, er det forbløffende lidt, der er blevet skrevet om den i pressen.

Det er lykkedes at sælge pressen en historie om, at da Danfoss gravede kemiaffald ned, var det ikke ulovligt – og at man faktisk vil give 25 millioner kroner som et supplement til de midler, som rensningen af Himmark Strand får tilført via finansloven. Danfoss har tidligere bidraget med cirka ti millioner kroner til en forundersøgelse, der skulle kortlægge problemets omfang.

Altså vil man hjælpe med noget, som man egentlig ikke er forpligtet til. Det er da flot, at Danfoss vil bidrage, men resten af regningen (mindst 100 millioner) havner altså ved skatteyderne. Til trods for, at beløbet blot ville være en brøkdel af Danfoss’ overskud bare i 2021.

Tænk engang over, hvor lidt du har hørt om Himmark forureningen – eksempelvis i sammenligning med, hvor meget du har hørt om Cheminova, Høfde 42 og Harboøre Tange.

Dygtigt PR-arbejde.

Da nogle journalister fra JydskeVestkysten forsøgte at grave i Himmark-sagen, blev de nægtet aktindsigt af Sønderborg Kommune. Det ville normalt havde skabt mediestorm, men underligt nok skete det ikke.

Fra kommunalt hold forsøgte man at mørkelægge referatet af et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen. Måske fordi et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ferieresort.

I den forbindelse ville det være særdeles ubelejligt, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset. Peter Hansen sad både i byrådet og i bestyrelsen hos JydskeVestkysten på det tidspunkt og gav opbakning til kommunaldirektøren, der havde forhindret aktindsigten.

Russisk exit trak ud – uden nævneværdig shitstorm

En anden sag Danfoss Media Relations har håndteret flot er den lidt tøvende exit fra Rusland.

Mens andre store danske virksomheder handlede hurtigt og kontant, reagerede Danfoss noget mere trægt. Den 24. februar sendte det russiske militær tanks og tropper ind over den ukrainske grænse, men først den 1. april, fem uger efter, offentliggjorde Danfoss beslutningen om at trække sig helt ud af Rusland.

Den 15. juli meddelte virksomheden, at de havde indgået en aftale med den russiske ledelse om at sælge forretningen.

Inden det skete, dukkede der flere uheldige historier frem, eksempelvis om Danfoss’ leverancer af dele til den russiske krigsmaskine, et forhold som i dag undersøges af den danske stat for brud på internationale konventioner.

Mens Danfoss nølede, var nogle danske virksomheder allerede ude, mens andre, som eksempelvis en skoproducent og en virksomhed, der fremstiller isoleringsmaterialer, var havnet i regulære shitstorms. Disse virksomheder har, så vidt vides, ikke leveret noget som helst til den russiske krigsmaskine.

Igen dygtigt PR-arbejde og et så godt forhold til store dele af pressen, at alle artikler tilsyneladende havde næsten samme ordlyd, som Danfoss’ egne pressemeddelelser.

Peter Hansen som moralens vogter

Vi ved godt, at denne overskrift virker ufrivillig komisk, men Peter Hansen, der, i en længere charmekampagne i eget medie, JydskeVestkysten, lancerede sig selv som lidt af en ukrainsk krigshelt, udtalte sig forarget om skoproducenten og isoleringsvirksomheden. Til gengæld nævnte han ikke vennerne fra Danfoss.

Skoproducenten mistede endog titlen som kongelig hofleverandør, men Kongehuset har åbenbart endnu ikke haft tid til at kigge på Danfoss’ og Kammerherre Jørgen Mads Clausens ageren.

Samarbejdsrelationer og den nye adel

Jørgen Mads Clausen og Peter Hansen har ejet virksomheder (og privatfly) sammen. Jørgen Mads Clausen har over for pressen forsikret, at han ikke trækker tab på disse fly fra i skat, selv om han kan.

Dog er der ingen, uderover skat, der kan se, om det er korrekt. Peter Hansen har til gengæld ladet skattevæsnet og dig som skatteyder betale for hans jet og lystyacht i form at flere konkurser, men det er en helt anden historie, vi tidligere har afdækket.

Jørgen Mads Clausen fortalte i et interview med Berlingske, at han ser sig selv og andre toperhvervsfolk som nutidens adel og mener, at den position skal medføre særfordele. Se præcist hvad han mener i artikellinket under artiklen.

Flere tankevækkende paradokser

Mens Jørn Mads Clausen ser sig selv som adelen, der bestemmer på Als, har Danfoss familien en anden del, som mere filantropisk forsøger at gøre Sønderborg til et attraktivt sted at bo og arbejde.

Det sker gennem store byggeprojekter og samarbejder med kommunen om at trække nye indbyggere til byen. Så mens den ene del af Danfoss familien investerer mange penge i at skabe vækst, udvikling og iværksætteri – forsøger den anden med alle midler at smide iværksættere ud af byen.

Samtidig gør både ledelse og medarbejdere i Danfoss-koncernen en flot indsats for løbende at opdatere og vedligeholde et tidssvarende etisk kodeks – og fortjener stor respekt for det.

Omfattende kampagne for at miskreditere iværksætter

Whistleblower-alarmen blev aktiveret, samtidig med at en halv snes andre tiltag blev sat i værk. Peter Hansen rejste, gennem Sønderjyllands Politi, flere sigtelser mod Charles Ginnerskov, som alle viste sig falske.

Folketingsmedlemmet fra Venstre, Anne Honoré Østergaard stillede et §20 spørgsmål til skatteministeriet, som satte skatteministeriet i gang med at grave helt ekstraordinært i Ginnerskovs økonomi.

Anne Honoré Østergaard har dog ikke udvist interesse for at undersøge Peter Hansens forretningshistorik, som ellers gemmer på mange spændende historier. Målet var at hæmme den grundlovssikrede ytringsfrihed.

JydskeVestkysten kørte helsides artikler med overskrifter som: Skattefusk – alt sammen bakket op af (deres egen bestyrelsesformand) Peter Hansens udtalelser.

Chefredaktør på JydskeVestkysten Mads Sanderman har efter 50+ artikler om Skansegården gentagne gange forsikret, at han ikke er i lommen på Peter Hansen, men hvorfor har JV helt glemt dækningen af deres bestyrelsesformands mange konkurser og tvangslukninger?

Sønderborg Erhvervsklub blev også en del af kampagnen, og her viser mailkorrespondancen, at Peter Hansen var i stand til at kontrollere klubben, til trods for, at han ikke selv er medlem. Han afslørede nemlig, at han vidste, at klubben ville ekskludere Charles Ginnerskov, før det rent faktisk skete. Alt er et led i en omfattende angrebsstrategi.

Dyrt for alle – bortset fra Peter

Hele denne historie, der startede med, at Charles Ginnerskov købte en ejendom, som en anden havde ønsket – har indtil videre kostet mange millioner i sagsomkostninger, juristaflønning, research og journalistisk arbejde. Størstedelen af den regning er havnet hos Charles Ginnerskov.

Jørgen Mads Clausens whistleblower-undersøgelse fik Charles Ginnerskovs arbejdsgivere lov til at betale for. Til trods for at anklagerne viste sig falske, har sagen naturligvis givet ridser i lakken – og har ikke bidraget positivt til det målrettede fokus på at skabe arbejdspladser og resultater i Sønderborg kommune.

Peter Hansen, manden der har orkestreret hele kampagnen, er den eneste, der i vanlig stil, holdes økonomisk skadefri. Han sørger altid for, at regningen for alt det han sætter i gang (politi, skattevæsnet, Sønderborg Kommunes embedsfolk og jurister m.fl.) havner hos skatteborgerne.

Men med den stribe konkurser og tvangslukninger han har i bagagen, er det ikke første gang, at du, som skatteborger, er med til at finansiere hans aktiviteter.

Sønderborgs magtelite er totalfredet. Hvorfor så fortsætte?

Denne Facebookside blev startet for at vise, at Skansegården blev behandlet anderledes end tilsvarende ejendomsprojekter i Sønderborg Kommune og for at imødekomme angreb fra Peter Hansen, Venstre og JydskeVestkysten.

Siden har den udviklet sig til at afdække, hvordan en magtelite i Sønderborg / Als styrer alt i landsdelen og kan omgå lovgivning, som alle andre er underlagt. Vi har skrevet hundredevis af fuldt dokumenterede artikler, og vores Facebookside har rundet 20 millioner sidevisninger.

Alligevel har der endnu ikke været andre medier, der tør at tage disse sager op. Måske fordi hovedpersonen der sidder midt i dette spind, sidder på en af de mest magtfulde positioner i den danske medieverden.

Hvorfor fortsætter vi så, hvis disse mennesker er urørlige? Det gør vi, fordi vi finder det vigtigt at dokumentere disse groteske sager. Hvis der en eller anden dag går hul på ballonen, og rigets grundlov også får effekt i Sønderborg – nå ja, så ligger hele vores research og alle artikler til fri afbenyttelse for jurister, journalister, offentlige myndigheder og andre interesserede.

Men indtil da… regerer jungleloven fortsat i Sønderborg.

Indlægs forfatter: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.