Én ting er at udarbejde og designe en omnichannel strategi, men noget helt andet er at eksekvere strategien og skabe værdi for dine kunder og din virksomhed.
Vi skal ikke lægge skjul på, at det selvfølgelig også handler din evne til at være handlekraftig, men din evne til at handle kan blive forbedret markant med de rette værktøjer i din hånd. Det er her et PIM-system kan hjælpe dig.
Hvad er en omnichannel strategi?
Før jeg fortæller dig, hvordan et PIM-system kan være det værktøj, du har brug for i eksekveringen af din omnichannel strategi, og den – forhåbentligt – dertilhørende værdiskabelse, så vil jeg hurtigt forklare, hvad omnichannel marketing er.
Omnichannel er direkte oversat til ”alle kanaler”. Omnichannel marketing er ideen om, at dine kunder skal få en sammenhængende oplevelse af din virksomhed eller organisation uanset, hvor de møder dig. Det betyder, at kunden skal opleve en sammenhæng mellem information fra alle kanaler, du kommunikerer på. Dette skal gerne resultere i, at kunden vender tilbage igen og igen, da kundeoplevelsen er lige god på tværs af alle kontaktflader. Med andre, så handler det om at strømline sit budskab på tværs af alle kanaler. En omnichannel strategi er det element, som beskriver hvordan du vil udføre din omnichannel marketing og skabe forretningsmæssig værdi.
Et PIM-system er et værktøj til at eksekvere din omnichannel strategi
Et PIM-system bruges til at centralisere alt dit produktdata, således dit produktdata ikke er spredt ud i mange forskellige systemet og dokumenter, men i stedet er opbevaret ét sted. Dette gør, at du også har ét sted, hvor du kan distribuere dit data fra. Fra PIM-systemet leverer du derfor data til alt fra din webshop, PDF-kataloger og online markedspladser. Et PIM-system giver dig en masse fordele, herunder en forbedret time-to-market, bedre datakvalitet og en mere effektiv udvidelse af dit produktsortiment. Og også – deraf dette blogindlæg – en mere smidig eksekvering af din omni channel strategi.
Et PIM-system indeholder den ene sandhed – den eneste og rigtige version af dit produtkdata. Alternativet er, at flere sandheder er spredt ud i flere systemer og flere dokumenter, og hvilken sandhed er så egentligt den rigtige?
Ved at udarbejde og vedligeholde dine marketing -og salgsrelateret data ét sted og distribuere denne ene version, og dermed denne ene brandidentitet, på alle dine kanaler fra ét sted, så skaber du en omnichannel oplevelse. Kunderne oplever den samme aura på tværs af alle kontaktflader, og kan – i princippet – ikke mærke forskel på din virksomheds brandidentitet, også . Du kan selvfølgelig opretteholde denne konsistens i din data, selvom du ikke har et PIM-system, men du vil dog spare en helt masse tid og ressourcer, hvis du kun skal vedligeholde dine data ét sted i stedet for flere steder.